Rigsdagsbygningens tagterrasse og kuppel
Rigsdagsbygningens kuppel og tagterrasse kan besigtiges gratis.
AKTUELLE OPLYSNINGER:
Til et besøg i Den Tyske Forbundsdag er tilmelding på forhånd nødvendig. En online-bookingforespørgsel (på engelsk) finder De på: Online registration.
De på besøgsdagen aktuelt gældende forudsætninger for adgangen til Den Tyske Forbundsdags bygninger fremgår alt efter udviklingen i Coronapandemien af internettet på Den Tyske Forbundsdags startside (www.bundestag.de) under rubrikken "Aktuelt" [Aktuell] på ”Aktuelle oplysninger om besøg i Den Tyske Forbundsdag" "Aktuelle Informationen zum Besuch beim Deutschen Bundestag" (på tysk).
Enkeltpersoner og grupper kan tilmelde sig. Med en komfortabel forespørgsel for øje står der en online-formular til rådighed, men en tilmelding er også mulig pr. fax (+49 (0)39 227 36436) eller pr. post (Deutscher Bundestag, Besucherdienst, Platz der Republik 1, 11011 Berlin). Telefonisk tilmelding er ikke mulig. Til tilmeldingen er følgende oplysninger nødvendige: Navn, fornavn og fødselsdato. Uden korrekte og fuldstændigt udfyldte onlineformularer kan Forbundsdagens Besøgstjeneste ikke bearbejde forespørgslerne.
Kuplen er åben dagligt fra kl. 8 til kl. 24 , sidste adgang kl. 21.45.
Hvornår er kuplen generelt lukket?
Tagterrasse og kuppel er lukkede hele dagen den 24. december og fra kl. 16 den 31. december. Endvidere kan kuplen være lukket på grund af rengørings- og vedligeholdelsesarbejder. Tagterrassen er fortsat åben under afspærring af kuplen.
Audio-guide til rigsdagskuplen
Besøget finder altid sted i eget regi, men der står både til voksne og børn en egen audio-guide, "Rigsdagskuplen", som gratis informationsservice til rådighed. Den elektroniske kuppelguide fortæller på 20 min. alt, der er værd at vide om Rigsdagsbygningen og omgivelserne, Den Tyske Forbundsdag, det parlamentariske arbejde og Berlins seværdigheder. De praktiske apparater fås på tagterrassen i 12 sprogudgaver: tysk, engelsk, fransk, spansk, italiensk, portugisisk, russisk, tyrkisk, hollandsk og kinesisk. Derudover findes der også en audio-guide i tysk klarsprog.
Til børn i alderen 6 til 13 år tilbydes der en speciel børne-audio-guide. Når kuplen er lukket, står audio-guiden ikke til rådighed.
Audio-guide til blinde kuppelgæster
Til blinde eller stærkt svagsynede besøgende eksisterer der en egen audio-guide. Deri beskrives vigtige bygninger, som seende kan se under gåturen op i kuplen, og også disses udseende og funktion, herunder f.eks. Forbundskanslerkontoret eller forbundsdagsbygningerne. Guiden er på tysk, og den udførlige tekst varer 45 min., hvorimod den almindelige audio-guide varer 20 min.
Som supplement får blinde kuppelbesøgende en føleskuldertaske med 11 taktile relieffer af udsøgte objekter som f.eks. Rigsdagsbygningen, Forbundskanslerkontoret eller Brandenburger Tor. For bedre at kunne lokalisere bygningerne, er der ligeledes vedlagt et relief af omgivelserne. Derved kan brugeren danne sig en plastisk forestilling om, hvordan bygningerne ser ud.
Audio-guide til hørehæmmede kuppelgæster
En anden variant af barrierefrihed i kuplen er video-guiden til hørehandicappede. Under gåturen på rampen udløses der ved bestemte "sløjfer" en afspilning af en film. Når dette sker, vibrerer apparatet som på en smartphone. Brugeren har mulighed for at stoppe filmen og også for at spole frem og tilbage.
Video-guiden omfatter i alt 24 film. I filmene informerer en fortæller, der selv er hørehandicappet, med tegnsprog om de seværdigheder, der ses fra de pågældende sider.
Oplysninger til spontane besøgende
Besøgende, der spontant ønsker at besigtige kuplen, kan tilmelde sig personligt til et besøg i kuplen på Besøgstjenestens eksterne servicecenter i nærheden af Rigsdagsbygningen ved siden af Berlin-Pavillonen på den sydlige side af Scheidemannstraße. Står der frie pladser til rådighed, vil der indtil 2 timer før besøgstidspunktet blive udstedt personlige adgangsbilletter. Det er også muligt at booke et besøgstidspunkt 2 dage frem. Tilmeldinger på længere frist modtages ikke på det eksterne servicecenter.
OBS! Også til den spontane tilmelding på det eksterne servicecenter er følgende oplysninger nødvendige: Navn, fornavn og fødselsdato. Endvidere skal der i forbindelse med den personlige tilmelding på det eksterne servicecenter fremlægges et officielt legitimationspapir i original og med foto (f.eks. rejsepas, personbevis, tjenstlig legitimation, kørekort, studiekort og elevkort). Kopier af legitimationspapirer accepteres ikke.
Adgangsbilletterne er personlige og kan ikke overdrages. Personernes identitet kontrolleres både ved udstedelsen af adgangsbilletterne og også ved hovedindgangen for besøgende.
Det eksterne servicecenter er åbent i vinterperioden (1. november til 31. marts) dagligt fra kl. 8 til kl. 18 og om sommeren (1. april til 31. oktober) dagligt fra kl. 8 til kl. 20.
Taghaverestauranten
Taghaverestauranten øst for kuplen er åben dagligt. Pladser kan reserveres på https://www.feinkost-kaefer.de/pages/reservierung-reservation.